Om salver

Cremer og salver er en del af de flestes dagligdag, og de kan nemt laves selv.

Forskellen på en salve og en creme er at sidstnævnte indeholder vand. Mange tror fejlagtigt, at deres hud har brug for fugt, men det er ikke sandt. Jo, huden har brug for fugt, men det er altså indefra! En sund hud kræver masser af væske. Men man kan ikke komme vand i huden udefra. Man kan dog godt bruge cremer i stedet for salver, og nogle finder, at de er lettere at smøre ud og ikke fedter så meget som salver til brug i ansigtet. Bemærk dog, at cremer pga. vandindholdet i modsætning til salver skal konserveres! Vil du gerne fremstille cremer, kan jeg stærkt anbefale at se på www.urtegaarden.dk for ingredienser og opskrifter på cremer. Endvidere findes der på www.groupcare.dk en mailgruppe om naturkosmetik, hvor man kan stille spørgsmål og få hjælp.

Når huden er tør, er det fordi den naturlige fedtbarriere i huden er beskadiget eller i ubalance. Det kan afhælpes ved at danne en barriere med fedtstof udefra. Denne barriere er mest effektiv, når den ikke indeholder vand, da vandet kan øge fordampningen fra huden, hvilket giver mere tør hud.

Mange fedtcremer i handlen indeholder vaseline eller relaterede produkter, samt silikone. Disse ting hører ikke hjemme på huden - de lukker porerne af, så huden ikke kan ånde og giver i sidste ende en dårligere hud. Vaseline hedder ofte noget med petrol-, da det er et affaldsprodukt ved raffinering af råolie (dvs. benzinfremstilling), og silikone hedder ofte noget med -kone/-cone (fx. dimethicone).

En creme kan som sagt være lettere at smøre ud end en salve, og nogen føler at salver fedter en del. Det afhænger dog af olien, der er benyttet. Har man fx ikke tør hud i ansigtet, vil en ren vegetabilsk olie som jojoba eller mandel være nok. Er man mere tør kan sheasmør være en god løsning. Salverne indeholder ud over olier også en form for voks, palme- eller bivoks. Denne voks lader huden ånde men bevarer fugten længere end den rene olie gør. Derfor er salverne især gode til deciderede problemer som tør eksem, eller til de medtagede børnekinder i vinterhalvåret. Generelt er indholdet af voks bestemmende for, hvor længe cremen 'holder' på huden. Til læbepomader er det en god idé at bruge ekstra meget voks, da den så holder længere på læberne - rene olier egner sig ikke så godt til at holde læberne beskyttede.

Jeg bruger følgende i min fremstilling af salver, og alle ingredienser kan enten købes i supermarkeder, helsekoster eller hos www.urtegaarden.dk:

• Sheasmør. Denne olie er fra den afrikanske sheanød, har nogle enormt gode helende egenskaber og er meget fed. Den kan bruges i læbepomade, salver, cremer, hårkur, mod eksem, mod strækmærker, mod hæmorrhider, til sår og rifter, til meget tørre ben, efter hårfjerning mod betændte hårsække o.m.a.
• Mandelolie. Denne olie er fed og meget lækker at bruge til hele kroppen i stedet for bodylotion. Den er også en rigtig god ingrediens i mange salver og cremer.
• Palmevoks. Denne voks fås i flager hos Urtegården, som er rigtig nem at måle op og bruge i salver. Den smeltes sammen med olien i et vandbad og gør salven fast. Alternativt kan bivoks benyttes.
• Olivenolie. Dette har de fleste alligevel stående, og oliven har nogle rigtig heldige egenskaber, fx modvirker det svamp. Olivenolie kan også bruges til at smøre hele kroppen efter bad.
• Rapsolie. Denne olie har cortisonlignende egenskaber og kan derfor bruges til eksem som et naturligt alternativ til binyrebarkhormon. Bemærk at naturlige salver skal påsløres langt oftere end medicinske cremer.
• Havre. Havren er generelt god mod eksem, og jeg bruger den i et olieudtræk med rapsolie til eksem-salve. Havren er også god til at fjerne døde hudceller og kan bruges som ansigtsmaske/skrubbecreme.
• Kakaosmør. Dette fedtstof kommer fra kakaobønner og er fantastisk i salver og især i læbepomade. Det er meget solidt ved stuetemperatur og skal derfor ikke tilsættes i stedet for en flydende olie men som tilskud.
• E-vitamin. Ren e-vitaminolie virker konserverende og kan derfor bruges i især cremer, hvor indholdet af vand nødvendiggør brug af konservering. se mere på www.urtegaarden.dk. Den er dog også god til eksem og kan derfor også med fordel tilsættes eksem-salver.
• Æteriske olier. Disse kan have forskellige egenskaber og kan tilsættes efter behov. Man bør dog undgå dem, hvis man er allergisk eller har mistanke herom. Brug ikke æteriske olier i salver til børnenumser o.l.!

Salver kan typisk holde sig i op til et år, gerne på køl. Hvis du bruger det sjældent, kan du have det i køleskab, men hvis du bruger det sagligt kan du sagtens have en krukke på badeværelset. Det er som sagt ikke nødvendigt at konservere salver, da ikke ikke indeholder vand. Bemærk dog, at visse olier (så som hørfrøolie, hampolie o.a.) har en kortere holdbarhed end andre og derfor skal bruges hurtigt.
Find opskrifter på salver under 'Hudpleje'.