Back to top

Lillebrors hættetrøje

 Nu har Lillebrors hættetrøje været færdig i adskillige måneder, så det må være på tide at få lagt den op også :-) Den er strikket i farver efter hans eget valg, i Peruvian Highland på p. 4,5.

Som med Storebrors er mønstret blevet til med denne opskriftgenerator. Kig på Storebrors hættetrøje for ekstra info.

Ligesom med Storebrors, brugte jeg 65% af maskerne til at slå op til hætten - dvs der var i opskriften 112 m omkring brystet, og 65% af det er 72,8, rundet op til 74 m i opslaget, og naturligvis lavet med tyrkisk opslag. Jeg strikkede 22 cm før jeg begyndte indtagninger. Jeg tog 4 m ind på hver anden pind 7 gange, dvs 28 m ind i alt. Herefter 2 p glat, og så påbegyndte jeg udtagningerne til raglanærmerne.

På Storebrors lavede jeg hættekanten ved bare at strikke ret de første og sidste 4 m på hver pind, men da jeg syntes den foldede meget indad, valgte jeg på denne at tage masker op til en ribkant (også for at skjule farveskiftene, men måske man kunne have). Jeg tror jeg tog 3 m op for hver 4 p. Jeg strikkede i striber indtil 16 pinde inde i udtagningerne til raglan, før jeg tog maskerne op, og strikkede så 8 p rib med løs aflukning.

Bemærk, at ribkanten lægges til maskerne på forstykket, dvs at der lægges 8 masker til her, som tages op ved sammenføjningen, inden kroppen strikkes videre rundt! Du kan evt. sørge for at der er 8 m mere på bagstykket, når du begynder at lave udtagningerne. Når ribkanten er færdig, lægges de to sider af den oveni hinanden, og der tages masker op gennem begge lag, inden kroppen strikkes videre rundt.

Jeg løb tør for det røde garn pga fejlberegning af garnbehov, så ærmerne blev grønne :-) Faktisk synes jeg det ser vældig fint ud sådan.

Ud over det nævnte tror jeg nok jeg fulgte opskriften :-)

Kommentarer

Hvor er den fin den hættetrøje. Er det muligt du kan sende mig dine noter til hætteopslaget? God dag

 

Mvh. Mette

Spørgsmål?

Kommentarer er deaktiveret - skriv til mig via kontaktformularen, hvis du har spørgsmål.