Back to top

Tips til sensitive børn

Er dit barn sensitivt? Hvis det er, har du nok nogle udfordringer på forskellig vis, og her er nogle af mine erfaringsbaserede tips til hvordan disse udfordringer kan håndteres :)

Vi ligger ofte under for nogle ekstremt generaliserede normer for "hvordan børn er". Dette kan gøre det vanskeligt for os at reagere på vores børns individuelle behov, hvis de afviger markant fra det, "man" forventer. Min oplevelse er, at sensitive børn kan afvige så markant, at andre synes det er virkelig underligt og ikke holder sig tilbage med dumme kommentarer. Mit bedste råd: vær totalt ligeglad med andre mennesker, som ikke fatter det, og fokusér på dit barn. Det lyder meget ligetil, men det kan faktisk være svært, fordi vi så gerne vil tilpasse os  :(

Her er en række helt konkrete situationer, du kan opleve med sensitive børn, og forslag til løsninger. Artiklen vil blive udvidet løbende, efterhånden som jeg kommer i tanker om flere ting, der skal med  ;)

Håndvask

Nogle børn bryder sig ikke om at vaske hænder med sæbe, fordi følelsen af sæben er ubehagelig for dem. "Det er for glat", sagde min dreng. Problemet er, at jeg så ikke synes at sæbe lige kunne fravælges (jo altså, til hårvask og den slags, men ikke til håndvask efter toiletbesøg), for der er jo nogle helt reelle sundhedsmæssige problemer med ikke at vaske hænder.

En løsning er at bruge vådservietter. Det rengør så fint som sæbe, og efterfølgende kan hænderne skylles med rent vand. En anden løsning er at se om fast håndsæbe måske er mindre ubehageligt end flydende.

Tøj og sko

Er man sensitiv, er der nogle helt naturlige begrænsninger på hvad man kan holde ud at have på sin krop. Lad dit barn vælge tøj selv og snak om hvad der føles behageligt, så du kan anskaffe dig mere af den slags. Køb aldrig sko uden at barnet har prøvet dem.

Sårbehandling

At få vasket et sår med vand og sæbe kan være helt uudholdeligt for et sensitivt barn. Brug i stedet klorhexidin-opløsning på sprayflaske fra apoteket. Hav den i tasken sammen med papirlommetørklæder og en lille pakke plastre i forskellig størrelse, så du straks kan rense sårene forsvarligt men blidt, on the go.

Hvis du skal påføre salve til såret, smør det på indersiden af plastret i stedet for at røre direkte ved såret med fingrene. Dette trick har min søn lært mig :)

Fjernelse af plastre

Brug mineralsk olie til at gennemvæde plastre, inden du tager dem af - det opløser limen.

Drypning af øjne

Det er ubehageligt at nogen nærmer sig ens øjne med nogen, som man ikke selv har kontrol over, og for et sensitivt barn kan det være helt umuligt at have åbne øjne. Prøv at lade barnet ligge afslappet med lukkede øjne, og læg så en dråbe af væsken i den inderste øjenkrog og få barnet til at blinke - så ledes væsken ind i øjet.

Lad barnet selv

I alle situationer, hvor barnet helst skal have gjort noget, det ikke bryder sig om - lad barnet selv gøre det, hvis det er muligt. Alting gør mindre ondt, hvis man selv står for det.

Vaccination

Smertetærskler er forskellige. Hvad et barn ikke reagerer på, kan være ulidelig tortur for et andet. Det samme gælder i øvrigt for voksne, selvom mange endnu ikke helt har forstået det. "Det gør jo ikke ondt", siger nogle. Igen er det vigtigt at forsøge at få ind i hovedet, at vi alle er forskellige! Sig aldrig til dit barn at noget ikke gør ondt, hvis der er den mindste chance for at det faktisk gør det. Du ved ikke hvad der gør ondt på dit barn, for du kan ganske simpelt ikke mærke med hans/hendes krop.

Jeg siger ikke, at du skal vælge vaccination fra, hvis det gør ondt, for det må du selv tage stilling til, men du skal vide at det har konsekvenser. Sæt dig ind i for/imod og tag et valg ud fra det.

Mad

Dette emne er så omfattende, at det kræver en hel bog for sig selvSmilingMange sensitive børn opfattes som kræsne. Jeg foretrækker ordet selektive, og understreger at der ikke er noget galt i at have en mening om hvad man putter i hovedet! Og da mange sensitive børn opfatter nuancer og småting, vi andre ikke bemærker, er mad naturligt nok et potentielt minefelt.

Hold dig til de mærker, du ved barnet kan lide. Pas på med tanker som "det må da for fanden kunne lade sig gøre med noget andet", hvis det ender med at lægge pres på barnet og dermed skabe en ubehagelig situation for jer begge og skade jeres forhold. At du ikke kan smage forskel, betyder ikke, at der ikke ER forskel.

Konsistens har stor betydning for mange sensitive børn. Hav dette in mente. Nogle børn synes bedst om knækbrød og hader rugbrød, og faktisk kan du nemt få knækbrød lavet udelukkende på rug. Rugbrød med mange grove kerner er alligevel ikke let fordøjeligt for små maver, og børn har oftest ikke det store behov for fibre i kosten.

Prøv at undlade at få barnet til at føle sig forkert, når det ikke kan lide noget, du gerne så at det spiste, eller noget du regnede med det kunne lide. Det opnår intet godt.

Fokusér på at give barnet det bedste indenfor det spektrum, det kan lide. Hvis barnet kan lide enkelte grøntsager, så giv disse udenfor måltidet, fx 1-2 timer før aftensmaden, hvor der er størst chance for at de alle spises.

Lav en madpyramide med de ting, barnet godt kan lide i de enkelte lag, i stedet for en standard pyramide fuldt af ting som barnet ikke bryder sig om. Snak med barnet om hvad det kan lide, hvad der er i det og hvad kroppen bruger det til. På denne måde højnes barnets egen opmærksomhed på maden.

Lad prøvesmagning af nye ting være helt frivilligt. Sig gerne "jeg tror du kan lide det, men jeg ved det ikke før du smager", men lad det ikke tage form af pres. Pres har sgu aldrig ført noget godt med sig, og vi skal ikke lære vores børn at give efter for pres, hvis vi gerne vil have at de senere i livet skal kunne modstå det, vel? Gør dit bedste for at acceptere et afslag på en pæn måde uden skuffelse, og lad barnet vide at det kan sige til, når det er klar til at smage.

Planlæg maden sammen med barnet. Så er der ingen ubehagelige skuffelse ved middagsbordet.

Kommentarer

Rigtig fint skrevet, Sisse :)

Med min (meget) sensitive datter, har især tøj været der hvor vi måtte finde løsninger- og som eksempel kan nævnes, at underbukser, undertrøjer og strømper + sokker altid tages på på vrangen, på den måde sidder syningerne ikke og generer. Vi klipper også altid alle mærker ud af tøj og min datter går udelukkende i joggingbukser og gemacher, for hun synes det er ulideligt med knap/lynlås og uelastisk talje. Tøjet skal være løst med elastik i taljen.
Hun bryder sig ikke om nederdele og kjoler, hun kan ikke lide den måde de flagrer om benene på hende, så dem har hun ingen af.

Mht mad hjælper det på lysten til at smage, at vi slet ikke spørger hende, men bare har alle de forskellige ting hver for sig i små skåle eller på tallerkenen og så selv spiser af det med vellyst- så spørger hun som regl om hun må smage. Hun bryder sig ikke om, at mad er blandet sammen, så retter som er "rodet sammen2 er hun skeptisk overfor, men hvis de selv samme ingredienser serveres hver for sig, så spiser hun det gladeligt. (Det er da også lidt naturstridigt at putte noget i munden man ikke kan gennemskue hvad er).

Vi har altid en stor pakke plaster i skuffen, for selv med ganske små rifter er det en stor hjælp for hende, at få plaster på, da hun ikke kan lide, at kunne se såret.
Hårbørstning gøres også meget nænsomt, startende nedefra og op, så vi starter med at redde spidserne ud og langsomt bevæger os op mod hovedbunden, mens jeg holder godt imod med den frie hånd.

Når der er noget som skal gøres, hvor det er vigtigt, så hjælper det at give hende et valg mht omstændighederne- dvs hvis hun ikke kan vælge selve handlingen fra, så kan hun vælge hvordan det skal gøres, fx om hun vil sidde eller ligge, om vi skal gøre det før eller efter maden osv.

- Ki

Jeg kunne rigtig godt bruge et tip til underbukser, der ikke driller. Til voksne kan man få undertøj uden generende sidesømme, findes der mon noget tilsvarende til børn? Min datter er 8 år.

jeg syntes man skal lære børnene at tilpasse sig lidt ,du kan umuligt forklare alle børn de møder på deres vej at de ikke må røre dem særlig hårdt .har selv en pige på 9 der bliver misforstået og de andre forstår ikke hvorfor hun skære ansigt og siger av .de føler hun overdriver og vil have læren til at irettesætte dem,meget ærveligt for begge parter .dette er lige gået op for mig jeg har troet de andre har været lidt ondskabsfulde i 9 år og  derfor har jeg følt lærene overdrev hendes problemer .men har på det seneste selv oplevet det med mig selv og med børn hvor jeg heldigvis har set det hele .nu hjar jeg sagt til hende at de andre ikke forstår hvor følsom hun er og hun må lære at bide det lidt i sig .det er selvføldig svært for mig da det rammer hende hårdt og er jo svært for hende at vide hvornår de tager for hårdt eller slår for hårdt .men jo tidligere vi får snakket lidt om det jo lettere må det jo være for hende i længden .tror også lærene har manglet foreståelse fra mig .det har syntes de andre børn skulle give hensyn .det skal de også men de må mødes på halvvejen .

Tilføj kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.