Back to top

Syede filt-sutsko

Skoene her er håndsyet af et gammelt uldfilt-tæppe og er et fint alternativ til strikkede filtsko :-) Du skal blot bruge et tæppe, noget garn, en uldnål og evt. latexlim eller en lædersål. Der er til maaaange sko i et almindeligt uldtæppe :-)

Start med at tegne foden af på et stykke papir og klippe dette ud i en form der er rimelig symmetrisk. Mål derefter kanten på sålen fra 1/3 fra hælen og til det tilsvarende sted på den anden side af sålen.

Klip et stykke til toppen, som i den buede kant måler det, du lige målte på sålen men som i den flade kant svarer til et mål hen over foden lige før anklen.

Mål derefter det sidste stykke af sålen omkring hælen og klip et rektangulært stykke, som i længden er ca. 4 cm længere end målet på sålen om hælen. Højden skal svare til et mål på foden, fra gulvet og op til anklen bag på hælen.

Marker midt for på overstykke og sål og læg dem sammen vrang mod vrang. Sæt nåle rundt i kanten.
Gør nu det samme bagpå med stykket til hælen. Bemærk at overstykket skal ligge over hælstykket.
Så er du klar til at begynde syningen! Brug kastesting til at sy sålen sammen med overstykke og hælstykke hele vejen rundt, og start ved det sted hvor overstykket i den ene side lapper over hælstykket.
Når du er nået hele vejen rundt, syr du hæl- og overstykke sammen, ligeledes med kastesting. Afslut og hæft enden, og gør det samme i den anden side af skoen. Afslut ikke.
Lav en pyntesøm med kastesting hele vejen rundt i kanten af skoen øverst. Bemærk: du kan vælge her også at påsy en elastik, da skoene godt kan blive lidt løse i brug!
Så er skoen færdig :-) Hvis du har gulvtæpper overalt, behøver du ikke gøre mere ved den, men har du parketgulve nogle steder, vil den være for glat, og så skal du måske overveje enten at sy en lædersål på, eller gå videre til næste billede :-)
Påfør latexlim fra hobbybutikken med en pensel på hele overfladen ud til syningerne. Husk at stå ved et åbent vindue!
Lad tørre og gentag 1-2 gange for at få tyk og slidstærkt lag. Du kan også holde øje med sliddet og påføre ekstra, efter at skoene er taget i brug.
Og sådan ser de ud på Bjørns fusser :-)

Kommentarer

Hvor er det sjovt 

Googlede lige hjemmelavet sutsko- og så dukker du op.

Jeg har et uldtæppe jeg har vasket for varmt -tror du at det er fint nok- det er pænt stift i det -og varmt- vi har  det sindsygt koldt hernede på landet og de der smarte dyrer filtsutsko er uden for min pengepung.

Er latex limen slidstærk nok eller skal der læder på bunden?

 

kh

Iben, jeg er overalt :-D

Ja, det lyder fint med tæppet, og det bliver også blødere i brug. Hvis det kradser, kan du evt. fore skoene med noget tyndt.

Jeg ville tage læder. Latex er ikke specielt slidstærkt, så man skal holde øje og give dem nye lag når det slides. Men læder holder fint i lang tid og kan også nemt skiftes :-)

Super - et projekt til næste uges lange aftener :) 

kh

God fornøjelse :-)

Tilføj kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.