Back to top

Storebrors efterårs-trøje


Jeg sad, takket være en dejlig veninde samt for meget indkøbt garn til bestillings-opgaver, pludselig med en del garn i samme stil 'til overs', og det kunne der jo passende komme en trøje til den store ud af :-) Og helt uden sømme, naturligvis! Det hele strikket i et, fra hætten (tyrkisk opslag) og ned.
Jeg brugte denne opskriftgenerator til at beregne den. Man skal bare indtaste sin strikkefasthed, pindstr. og målet omkring brystet på personen, og så beregner den den et mønster ud fra procentmetoden.
Jeg har selvfølgelig ændret lidt på den ;-) Og tilføjet en hætte, for det er jo uundværligt. Men ellers er den stort set strikket efter opskriften der.
Jeg beregnede for øvrigt også en procent til hætten - jeg nåede frem til 65% (altså af antallet af masker omkring brystet), men faktisk havde 60% været rigeligt. Jeg tog jævnt ind på de nederste 6 pinde af hætten, så det kom til at passe med antallet af masker til opslaget af halsen i opskriften, men strikkede frem og tilbage 10 pinde mere, før jeg begyndte at strikke rundt. Man kunne sagtens have strikket frem og tilbage 10 pinde mere, og måske lavet et knaphul også så den kunne lukkes pænt - især hvis det er til et barn med et stort hoved.
Han er meget glad for den, og den er dejlig varm :-) Og så synes jeg jo det er vidunderligt med et mønster, der passer til alle garner og pindstørrelser ;-) Denne er lavet på p 5 med garner a la Inka / Peruvian Highland. Jeg endte med at måtte købe lidt ekstra garn, men det var fint nok - der er brugt ca. 8 nøgler i alt.

Update: Barnet vokser hele tiden! Særligt armene, synes jeg, han ender sgu med at slæbe dem hen ad jorden... Så derfor er jeg nu i gang med at forlænge ærmerne, idet jeg lige præcis havde 25 g tilbage af det petroleumsfarvede garn :-) Så jeg pillede ribben op og målte garnet (7 m) og kunne strikke 6 runder på dem. Der er 25 g garn = 50 m tilbage, og derfor til 33 runder. Det betyder at jeg kan lave 6 runder glat mere, og så 9 omgange rib + en aflukningsrunde. Så må vi jo se hvor længe det holder, før han igen er for lang ;-)

Kommentarer

Hej;)

 

Det er lige den trøje jeg leder med lys og lygte efter;) min søn skal have en i brun/Orange. Men jeg kan ikke finde en opskrift så farmor kan komme igang;) kunne jeg hvis du har, lokke dig til at maile din opskrift til mig. Så vil jeg være yderst taknemmelig;) 

 

God dag Nønne 

Hej Nønne, jeg har beregnet opskriften på den generator der er link til, så den er tilpasset hans præcise størrelse og mit garn. Hvis din søn har præcis samme str. (jeg vil tro den svarer til 122), kan jeg godt sende dig noterne, inkl. hætteopslaget. Jeg har også noter til en str. 110-116, da jeg også lavede en til min yngste. Sig lige til :-)

Hej Sisse


Ved ikke om du stadig har dine notater men hvis du har vil jeg meget, meget gerne ogsaa have en kopi. Jeg har set paa opskrifts-generatoren men vil gerne have en 'stoetteopskrift' at laene mig op ad mens jeg strikker efter den. Og saa eeelsker jeg den haette. Ville det vaere muligt at du kunne sende den til mig?


Venlig hilsen


 


mette

Hej Mette, sender dig lige en mail om hvilken størrelse du skal have noter til :-)

Hej, hvis du stadig ahr noterne til hætteopslaget vil jeg meget gerne have dem. Det er umuligt at finde en opskrift på en simpel hættetrøje til børn. God dag

Hej Mette, det har jeg bestemt :-) Men Måske jeg egentlig bare skulle lave et mønster til en nem hættetrøje også? Det vil jeg se på :-) Jeg kender et rigtig nemt til babyer, men ikke noget til børn over 1 år.

Det må du meget gerne hvis du vil. Det er til en pige på 3 år, der meget ønsker sig en hættetrøje :-) 

Tilføj kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.