Back to top

Solcreme - nej ellers tak!

Sidste år tog jeg en beslutning, som nogle ville kalde sindssyg - jeg smed vores solcreme ud. Jeg var så træt af den ene afsløring efter den anden af hvor meget skidt, der er i den slags, og jeg gad bare ikke mere. Da jeg havde givet et ublu beløb for en øko-solcreme i helsebiksen, og den så alligevel indeholdt noget superskidt, kunne det være nok. Ud med det! Men hvad så?

Et godt sted at starte, når man skal kigge på alternativer til vores valg her er udenfor landet :-) Der findes steder i verden, og tider i historien, hvor solcreme ikke er/var et issue, og hvor man sådan set klarer sig glimrende uden. Hvordan gør man så det? Hold nu fast - man bruger fx tøj! :-D

Det virker så utrolig logisk, og dog så fremmed for os. Men solen har været der altid, og folk har altid brugt den for dens goder og beskyttet sig imod dens farer på forskellig vis, uden at påsmøre sig farlig kemi. Derudover giver solcreme ikke halvt den beskyttelse folk tror den gør - der er ingen der beskytter 100%, og solcreme får ofte folk til at opføre sig ufornuftigt med solen. Min seje veninde Maja delte dette link med mig til en artikel fra et par år siden, hvor Environmental Working Group bla. siger følgende:

"EWG does warn consumers not to depend on any sunscreen for primary protection from the sun's harmful ultraviolet rays. Hats, clothing and shade are still the most reliable sun protection available, they say."

For en masse god info om alt det gode ved solen (og der er MEGET - solen er sååå vigtig for os), samt hvorfor solcreme er falsk tryghed, vil jeg henvise dig til denne artikel.

Og så vil jeg fortælle dig hvad jeg helt præcist gør, nu hvor solcremen er ude af mit liv:

Sol:

Jeg bruger min krops naturlige solbeskyttelse - melanin. Når jeg er ude i solen, dannes der pigment (melanin) i min hud, og jo mere pigment, jo bedre beskyttelse mod solen. Der skal ikke meget tid til, bare en lille halv time, når vejret er til det, og det får man nemt ved havearbejde eller lidt hyggelæsning for ungerne på et tæppe.

Tøj:

Vi bruger tøj som dækker armene og skuldrene, når vi er ude mere end en halv time, eller i den stærke middagssol. Hvis det er meget længe, kan det være nødvendigt med tøj på benene også, men jeg får så utrolig sjældent sol der (ved altså ikke hvorfor den ikke når helt derned, jeg er jo en smølf...). Derudover bruger jeg en bredskygget solhat også, selvfølgelig. Jeg er især glad for løse skjorter, også til ungerne, fordi de går op i nakken og ikke er ubehageligt varme i sommerheden. Løst og rimelig tætvævet er alfa omega ved tøj.

Der findes også decideret UV-beskyttelsestøj. Det kunne være et godt bud på et alternativ til solcreme til dem med særdeles lys hud (dem som ikke danner så meget pigment i huden og derfor ikke kan opnå naturlig beskyttelse) til strandture og ferier etc. Men pas på - noget UV-tøj beskytter blot med dets særlige vævning, mens andet er behandlet med kemikalier, der beskytter mod UV-stråling. Men hvis man ikke vil have dem på huden i form af solcreme, så vil man nok heller ikke have dem på huden fra sit tøj. Undersøg om det pågældende tøjmærke bruger kemi eller blot smart vævning, inden du køber.

Timing:

Vi tager ikke på stranden før kl. 16. På det tidspunkt er solen ikke så skarp, og man kan lege længe i vandet uden at få for meget. Dog har vi det princip at man tager en skjorte eller t-shirt på, når man leger i sand, for her er strålingen stærkere end i vandet, da sandet reflekterer (hvorimod vand absorberer strålingen).

Naturlig hudpleje med SPF:

Nogle naturlige olier har en solbeskyttende effekt. Fx har sheasmør faktor 3, og jojoba faktor 4. Rød hindbærkerneolie omtales meget på udenlandske sider om naturlig solbeskyttelse, men pas lige på med at tro på påstande om videnskabelige undersøgelser! Dem er der ingen af - men det betyder jo ikke, at det ikke virker ;-) Der er ikke meget fidus i at lave videnskabelige undersøgelser af produkter eller indholdsstoffer, der ikke kan tages patent på, så det gøres der ikke så meget i.

Jeg købte det sidste år og vil også bruge det i år, men om det har særlig effekt ved jeg ikke endnu. Jeg har en pigmentplet på armen som altid bliver rød, og den vil jeg beskytte med olien, når jeg er på stranden, for den danner jo ingen naturlig beskyttelse. Derudover får jeg altid for meget sol på næsen, uanset hat (og uanset solcreme før i tiden, faktisk ;-)).

Det er ikke ret dyrt - jeg gav omkring 50 DKK for en 100 ml flaske hos Aromantic.co.uk. Men det lugter altså ikke ret godt - jeg endte med at lave en flaske til den ene søn med en masse appelsinolie i, og en til den anden med en masse lavendel i, som kunne overdøve stanken ;-)

Update: Jeg begyndte sidste år, efter jeg havde skrevet ovenstående, at bruge kokosolie, også til børnene. Jeg oplevede ingen røde næser! Vi tænker os stadig om mht hvornår vi går på stranden, og bruger stadig tøj og skygge, men kokos virker helt fantastisk imod solskoldninger. Det er fordi det handler om antioxidanter - læs meget mere her hos Mommypotamus (elsker hende!), som også fortæller hvorfor det vi spiser har en betydning for hvor godt vi tåler solen.

 

Du kan læse mere om det med kost og sol her på Fede tider.

 

Jeg kender mange, som også undgår solcreme men bruger det fx på udenlands-ferier, hvor det bare ikke er nok med tøj (især hvis man ikke selv har fået nok sol forinden). Hvis du heller ikke har lyst til at afskrive solcremen helt, kan jeg anbefale dig at læse Rebeccas guide til solcreme her, så du i hvert fald undgår det værste af den slemme kemi.

 

God sommer, og pas på dig og dine, men nyd den nu også, solen :-)

Kommentarer

Hej,


Min mand og jeg har ikke brugt solecreme i flere år, af mange af de årsager du nævner. Vi bruger heller ikke som sådan creme, men olier....for det meste Dalens Olie, den er desværre ikke økologisk. Og ja så ligesom dig har vi tøj på. Når vi er på vandretur f.eks i Østrig's bjerge bruger vi kun Dalens olie.


Dejligt at læse at vi er flere.


 


 

Hej Tone,

Ja, det er vi :-) Dalens olie synes jeg er enormt lækker til tørre ben, har aldrig prøvet til sol. Jeg har prøvet hindbærkerneolie de sidste uger, men jeg synes det virker ca. lige så dårligt på mig som solcreme gjorde, så jeg er klart mest til tøj - mit yndlings er en blød hvid herreskjorte arvet fra min venindes mand :-D Jeg er dog begyndt at bruge kokos til kroppen dagligt, efter en veninde sagde at hun havde hørt/læst det kunne hjælpe pga det høje indhold af antioxidanter, men det kræver så daglig brug over længere tid.

jeg er ret overbevist om det med solcreme er mest i industiens interrasse, de skal tjene penge.

ligesom for nogle år siden der var i medierne var noget om at amning var mere skadeligt end modermælkserstatning pga tungmetaller. industrien har en stor interesse at udvide market.

mange af deres argumenter lyder fornuftig, men tøj skygge kasket er man nok dækket fornuftigt ing.

Hej Sisse

Spændende at du har turde at stikke hovedet ud.

Jeg er helt alm lysblond med blå øjne og har altid brugt en del solfaktor mindst 15 

Jeg blev allerede sidste år ret inspireret til at ikke bruge solcreme af flere af de amerikanske real foods mødre.

Jeg begyndte i foråret med langsomt at vænne mig til solen- jeg har haft et projekt med selvforsyning i 700 m2 køkkenhave :) så jeg har været ret meget udenfor ikke mindst fordi jeg desværre også er uden job.

Hver gang jeg kunne mærke at min hud havde fået nok gik jeg i skygge eller tog har og tynd skjorte på.

Jeg har overhovedet ikke været forbrændt men er blevet pænt solbrændt.

Jeg synes det er ret uhyggelit at læse om forældre der non stop smører også ret små babyer ind i solcreme -dels er det kemi dels hindrer man det livsgivende ved solen.

Jeg ved at der også er folk der mener at mere mættet fedt og torskelevertran beskytter mod forbrænding- faktum er i hvertfld at jeg på en Real foods kost ikke brænder så nemt som jeg gjorde da jeg spiste mange olier, og industriel fremstillet mad.

 

Hej Henriette :-) Ja, kan genkende dine erfaringer fuldstændig. I år har jeg brugt kokosolie når jeg skulle være meget ude, og foruden det med kosten (jeg spiste jo kød denne sommer, for første gang i mange år, og derudover bare meget mere sundt/real food) så beskyttede det mig helt klart LANGT bedre end solcreme nogensinde har gjort!

Ja vi er også holdt op. Tror kun det kan lade sig (sundt) gøre hvis man og børnene ikke mindst er vant til at lytte når kroppen taler. Min søn var 2 år sidste år og fik ikke en dråbe solcreme på. Jeg kunne konstatere at han aldrig mellem 10 og 16 opholder sig i solen ret længe. Helt instinktivt flytter han sig ind i skyggen, for det er jo ubehageligt. 2år, Hvidt hår, udenfor en hel sommer og ikke så meget som en rød næse blev det til. Lækker brun unge til gengæld:)

Og fuld af d-vitamin :-) Hvordan reagerer jeres omgivelser? Jeg oplever at mange synes det er helt sindssygt, på linje med ikke at bruge fluortandpasta, for det er jo "farligt!" ;-)

Ja jeg fik jo stukket hånden i en hvepserede inde på slyngebarn, da der var en der spurgte efter solcreme forleden dag, vi havde stadig snedriver så jeg rystede en smule på hovedet

 og jeg en smule sarkatisk kom til at skrive at man da endelig skulle undgå at få lidt d vitamin ;).

Selvom om Kræftens bekæmpelses egne tal højt og tydelig vise at folk der arbejder ude i solen har mindre hud og modermærkekræft så er det alligevel så politisk ukorrekt at det er skræmmende.

Jeg er ikke binge for solen, ja jeg har respekt for den, og undgår alt for at blive skoldet, men at undgå at bluve langsomt solbrændt er så hovedrystende tåbeligt.

Jeg tager enednu en sæson uden solcreme eller måske med 3 dråber en gang i mellem og så hat og skygge hvis solen er for skarp til min blondetype.

Haha, ja, man kan hurtigt få sagt noget farligt, Henriette ;-) Måske det hjælper hvis man siger kokos - så får folk følelsen af at beskytte huden (og gør det klart også!) uden at forhindre bruning og optag af d. Det med ikke at bruge noget, eller skygge, er måske bare for alternativt :-D Jeg kan i øvrigt sagtens mærke, trods kulden, at solen er begyndt at give noget, og er allerede ved at blive småbrun i ansigtet :-) Hvor har du set tal fra Kræftens Bekæmpelse, der viser det der? Det vil jeg gerne linke til :-)

Jeg har hud som en rødhåret og bliver meget nemt forbrændt og hader solcreme. For et par år siden begyndte jeg at tage betacaroten fra ca. februar-maj og jeg kan tåle meget mere sol nu. Jeg overvejer også at give min søn på 3 betacaroten. Man udskiller overskudet via urinen som ved b- og c-vitaminer, så det er ikke farligt. Det er ihvertfald en ting jeg kan anbefale i kombination med hat og at undgå den stærke middagssol. 

Tak for dit input, Tina! Det er jo vældig interessant!

Spiser du kød, nærmere betegnet lever? Der er caroten i, som skulle være lettere optageligt for kroppen end betacaroten. Måske det også kan hjælpe?

Og ja, tøj og hat er bare vigtigt.

Nej, jeg har været vegetar i mange år. I perioder har jeg også eksperimenteret med en rawfood diæt baseret på frugt (801010) og der var min hud også rigtig godt beskyttet uden at tage nogen tilskud.

Hej Sisse 

hvis man søger under kræftens bekæmpelse under rapporter er der flere tal på det 

Her er hvad der står under kortlægming af kræft for mennesker der arbejder i landbrug 

"Tabel 1 viser, at mandlige ansatte indenfor det samlede landbrug har nedsatte relative risici for næsten samtlige kræftformer, dog med nogle få undtagelser. Der ses således signifikant nedsat relativ risiko for kræft i mund, svælg, spiserør, tyktarm, endetarm, lever, galdeveje og blære, bugspytkirtel, næse og bihuler, strube, lunge, brystskillevæg, blærehalskirtel, nyre, nyrebækken og urinrør, urinblære, modermærkekræft, hudkræft (non-melanom), metastaser, leukæmi, andre uspecificerede kræftformer samt lungehinde mesotheliom. Omvendt ses der ingen nedsatte relative risici blandt de kvindelige ansatte. Der ses en øget relativ risiko for læbekræft, testikelkræft og Hodgkin's sygdom blandt de mandlige ansatte, og for de kvindelige ansatte indenfor landbrug ses en øget relativ risiko for kræft i galdeveje og blære, hjerne og nervesystem og for livmoderhalskræft samt knoglekræft.

Af tabel 1a ses det, at der ikke er nogen tendens til stigende relative risiko for læbekræft ved voksende ansættelseslængde blandt mænd i landbruget. Desuden ser det ud til, at RRj er størst i perioden fra 1995 til 2003 (tabel 1b). Endvidere ser den relative risiko for læbekræft ud til at vokse, jo senere mændene er ansat første gang indenfor landbrug (tabel 1c). Således har mænd ansat før 1965 en 30 % øget RRj, mens mænd ansat 1970-84 har en 70 % øget relativ risiko for læbekræft sammenlignet med andre mandlige lønmodtagere.

 

Jeg synes det er interessant at det kun er læbekræften der er øget, og den er ikke nær så øget blandt mænd der har arbejdet længe i faget... man kan jo overveje mange årsager til det.

samme mønster sees forøvrigt blandt andre udendørs erhverv.

Jeg har haft en heftig debat med hudlæge som stærkt presset måtte erkende at det ok handlede mere om risikoadfærd end om sol påvirkning-

Eller sagt på en anden måde, det er tåbeligt at arbejde indenfor hele ugen og så smide tøjet når man når til lørdag søndag, hvorimod at det er fornuftigt langsomt at vænne huden til sol...

og at man reeelt ikke ved nok om det at vi idag bruger solcreme med masser af kemi er fornuftigt. Meget tyder faktisk på det modsatte.

Så han erkendte at jævn påvirkning af sol hver dag og tøj og skygge nok hvar en klogere tilgang men som han sagde det er svært at få det budskab frem.. ikke mindst når kræftens bekæmpelse i den grad er så magtfulde.

jeg var til fordrag med Stephanie seneff sidste forår om vigtigheden i at få sol på kroppen i forhold produktion af Cholesterol sulfate.

Jeg er ikke i tvivl om at en meget stor del af vores manglende sundhed skyldes manglende sol og nærende mad.



Tina, jeg er helt sikker på at kost har meget at sige mht solbeskyttelse :-) For ikke at tale om alle mulige andre ting kosten betyder noget for, og der må man eksperimentere for at finde det, man selv trives bedst med.

Henriette, spændende med diskussion! Og jeg tænker så lidt på det med kost - ved man noget om kosten generelt for folk i landbruget? Spiser de måske mindre fedtfattigt osv?

Hvad er cholesterol sulfat?

God artikel - linker lige ovenfor :-)

;) tjah de landmænd og gartnere jeg er omgivet af spiser god dansk normalkost, måske med en anelse mere sødmælk end gennemsnittet ;) Men ellers tror jeg mere det handler om den langsomme tilvænning til solen og ikke den der alt eller intet adfærd som mange danskere har

kort fortalt 

  • Sulfur deficiency is common, and may be a contributing factor in obesity, heart disease, Alzheimer's and other chronic health conditions
  • Sulfur, cholesterol, and vitamin D produced in your skin as a result of sun exposure, are all intricately connected and necessary for optimal health, particularly heart health
  • When exposed to sunshine, your skin produces two types of sulfur: cholesterol sulfate, and vitamin D3 sulfate.
  • It is believed that vitamin D3 from oral supplements, which is unsulfated, cannot be converted to D3 sulfate, and may therefore not have the identical health benefits as the vitamin D your skin synthesizes
  • http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2011/09/17/stephanie-...

Uld? Jeg hørte fornylig at uldtøj skulle være lige så godt når det gælder solbeskyttelse som det såkaldte UV-tøj. Er der andre der har hørt om det? Det ville da være smart at kunne give ungerne en langærmet uldbody på til strandleg i stedet for at skulle smøre med solcreme.

Hej Katrine, det har jeg ikke hørt men måske? Jeg tror mest det handler om hvor tætvævet tøjet er. Men faktisk synes jeg at en helt alm skjorte ofte er helt fint når man er af sted - men hvis det er rigtig mange timer, eller en hel uge på Mallorca, er det måske ikke helt nok.

Jeg har held med at bruge kokosolie og alm tyndt bomuldstøj og hat, og så at tage af sted efter kl 15 :-)

Tilføj kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.