Back to top

Pompom støvalf og lidt Totoro-links :-)

 

I øjeblikket er Min nabo Totoro det helt store hit herhjemme :-) Og en kæmpestor Totoro man kan putte med står højt på ønskelisten. Men lige nu er der ikke overskud til projekter udenfor mit stash, så jeg starter i det allermindste, med en lille støvalf :-) Den tager 10 minutter at lave, og børnene kan selv gøre noget af arbejdet.

Den er bare lavet af en pompom, som ikke er alt for fast - man må gerne kunne se de enkelte garnender tydeligt - så dvs ikke alt for mange lag garn omkring papskiven. Hvis du ikke har lavet en pompom før, kan se hvordan man gør her, her (pdf) og her (absolut nemmeste!)

Øjnene er lavet af en enkelt omgang fastmasker i en cirkel - se hvordan her. Pupillerne er lavet med et stykke sort garn, som er delt i to for at være tyndere. Først hækles øjnene og ender hæftes. Så trådes den tynde sorte snor gennem en nål og føres gennem pompom'en og ud gennem øjet, der laves fransk knude og tilbage igen gennem øje og pompom, hvorefter der bindes knude på de to ender og klippes af. Se om øjne her.

Næste mini-projekt bliver den lille fyr her :-) Og denne, selvfølgelig, så vi kan få alle med. Og SÅ Totoro - mønstret her <3 Så kan man vist ikke blive mere krammedejlig :-)

Kommentarer

Super fed hjemmeside, er virkelig glad for at jeg har fundet den. Håber jeg kan finde ud af at lave en pompom støvalf. Du burde åbne en butik så man kan købe disse små dejlige ting du laver. Det ville være dejligt.

Tak for de pæne ord, og jeg er glad for at du kan bruge det :-) Det er rimelig nemt at lave en pompom, men sig til hvis det driller! Åh ja, butik - det har jeg haft, og jeg har hverken tiden eller lysten til at lave ting til salg, vil meget hellere bare dele hvad jeg finder på at lave, så andre kan finde inspiration :-)

Tilføj kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.