Back to top

NU er det virkelig længe siden...

mig og min yngste søn...at jeg har skrevet noget herinde. 3 år, faktisk. Det betyder ikke, at jeg ikke har lavet en masse håndarbejde, krea med børn, mad og alt det andet. Det betyder bare, at der har været andre ting, der pludselig optog den tid, jeg ellers havde haft til at skrive om det jeg lavede herinde. Det er der stadig. Men jeg vil heller ikke have en død side liggende, så NU skal det være. Nu må jeg se, om jeg ikke kan skrive lidt af og til. Især nu, hvor min mand har lavet et fint nyt site til mig, som også ser fint ud på mobil :-)

Jeg kan jo starte med at skrive en lille smule om nyt om de sidste 3 år. Det bedste først: min yngste søn har ikke længere gigt. For 4 år siden fik han konstateret børnegigt, men det er lykkedes os med kostændringer at nå helt derhen, hvor han faktisk er afsluttet på Riget! Så er man en taknemmelig mor. Vi skal stadig passe på hans kost, og alt er ikke perfekt, men jeg takker for ikke længere at skulle tænke på medicin med bivirkninger og skæve ben <3

For mit eget vedkommende nærmer jeg mig en professionel drøm - jeg arbejder hen imod at blive IBCLC, professionel ammekonsulent, og jeg er meget tæt på nu.

De sidste år er mit frivillige arbejde indenfor amning også blevet mere omfattende. Ammenet.dk er nærmest eksploderet, særligt på Facebook, og der er nu næsten 30 frivillige i alt i vores netværk. Det er altså ret vildt :-)

Og nå ja - mine dreads har nået min talje nu :-D Sådan kan der ske mange fine ting på 3 år.
Men lige meget hvad jeg ellers laver, så fylder det kreative jo altid. Jeg kan slet ikke sidde i sofaen uden et par strikkepinde eller en hæklenål ;-) Så jeg tænker at et lille indlæg eller to med et udpluk af de sidste års håndarbejde kunne være et godt sted at starte. Det kommer lige om lidt :-)

Kram fra Sisse

Tilføj kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.