Back to top

Mor/barn halsedisse

Denne holder Jer begge varme om halsen, når du bærer dit barn under overtøjet og er nem og billig at sy.

Halsedissen her er lavet efter Babyideas egen, som vistnok kan købes hos www.babybiksen.dk og er syet af en hjemmearbejdende mor til 5. Af princip støtter jeg gerne WAHMs, men har man fx ikke råd, kan man selv sy en efter nedenstående ret billigt.

Du skal bruge:

65 cm fleece (eller andet varmt)
6 cm velcro af den ene slags, og 2 af den anden

Fleece er godt, fordi det også er lidt vandtæt til hvis det nu regner eller sner. Ellers kan man bruge alle mulige andre slags materialer, dog gerne med lidt stræk i bredden a la fleece.
diagram Klik på billedet for en større udgave!
Klip efter denne vejledning. Jeg har desværre ingen scanner pt, så beklager den dårlige kvalitet - kontakt mig, hvis du ikke kan se tallene!
Hullerne til hovederne kan klippes mere runde, men det er vigtigt at måle dem, så de passer til kraverne, der skal sys på! Bemærk, at det store stykke er dobbelt :-)
halsedisse1 Her ser du de klippede stykker: et stort stykke, en halskrave til dig, en til baby samt to stykker velcro. Trådretningen er vigtig, da det hele skal kunne strække sig på den rette måde!
halsedisse2 Først halskanten til baby: Fold den på langs ret mod ret og sæt nåle i enderne, som herefter sys sammen med ligesting.
halsedisse3 Vend derefter vrangen ud og sy velcro på som vist - dvs. det lange stykke på den ene side og det korte på langs i den anden side. Giver det mening??
halsedisse5 Nu skal den sys fast på det store stykke: Læg halskraven med kanterne 'opad' ind mod retsiden af stykket, således at det lange velcrostrimmel vender ind mod det store stykke.
halsedisse6 Her ses det lidt mere tydeligt. Sæt fast med nåle og sy. Fleece har den fordel, at du ikke skal bekymre dig om uafsluttede kanter, da det ikke flosser.
halsedisse7 Den store halskrave sys først sammen til et rør. Herefter foldes røret til en krave og sættes fast til det store stykke som vist. Sy med ligesting. Jeg har desværre intet billede af det første, så skriv hvis der er noget uklart!
Sådan ser den færdige halsedisse ud. Hvis du har en god overlocksøm kan du gøre den pæn i kanterne. Har du kun zigzag, ville jeg ikke gøre det, da den kommer til at flane. Og fleece ser okay ud med rå kanter!
halsedisse9 Og sådan ser den ud i brug, uden en jakke udover :-) Velcrostykket har den store fordel, at det gør barnets halskrave helt tætsluttende - den 'vokser' med barnet.
Hvis du synes din egen halskrave er for åben, kan du lave en lille løbegang øverst med en smal elastik i. Det kunne man i princippet også gøre med barnets krave, og så lade den være syet sammen på samme måde som den store.

Tilføj kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.