Back to top

Er du til storskrald?

Her hvor vi bor, er storskrald noget, der stilles op ude ved vejen 2 gange om året. Mange andre steder skal man selv aflevere det, og i de store byer er der ofte storskraldsrum eller containere i gårdene. Alle steder, hvor man kan komme til storskraldet, er der guld at hente!


Måske tænker du "hvad skal jeg med andres affald??" Men andres affald kan være guldgruber! Ofte orker folk ikke at aflevere brugbare ting, de ikke længere selv bruger, til loppemarkeder og genbrugsforretninger, og derfor smider de dem bare ud til storskrald. Der er naturligvis meget ubrugeligt i bunkerne af skrald, men hvis man lige ofrer 5 minutter på at se lidt på det, kan man finde mange gode ting, som måske bare lige skal have en skrue her og et frisk lag maling der for at se ganske nyt ud.


Grundene til, at jeg er så vild med storskrald er blandt andet følgende:

  • Det er ressourceudnyttelse! Disse ting ville ellers ryge på forbrændingen eller en losseplads. Hvis det er ting, der enten er fuldt funktionsdygtige eller kan fikses nemt, er det jo helt fjollet, at de skulle ende som skrald.

  • Det er miljø-beskyttende! Forbrændig koster CO2, og på lossepladser siver alt muligt ulækkert ned i jorden, som vores børn kan få glæde af de næste mange år...

  • Det er helt gratis - selv i genbrugsbutikker og på loppemarkeder skal man jo af med i hvert fald lidt penge, og nogle steder i fx Kbh. tager de helt uhyrlige priser for brugte ting.

Så hvis du egentlig gerne vil se lidt på storskrald, men føler at det er lidt for luset at rode i andres affald, så tænk lige over ovenstående - når man ved, hvad gavn man gør miljøet er det måske nemmere at overvinde sig selv :-)


Der var for nyligt storskrald i vores område. Jeg samlede lidt op på min tur hjem fra mine forældre, og Far og Storebror kørte en aftentur i ladcyklen - om aftenen er man sikker på, at alt er stillet ud til vejen, men til gengæld kan det jo være, at noget af det fede allerede er forsvundet :-) Her nogle billeder af, hvad vi fandt.

Jeg arvede sådan en her fra min oldemor, men fik foræret den væk på et tidspunkt, hvor jeg ikke selv have plads til den. Jeg har dog villet have en igen, siden vi flyttede, så det var skønt at finde den. De er nærmest ikke til at slide op, og bladet er nemt at slibe. Der mangler den der stop-dims, der sørger for at alle skiver bliver samme tykkelse, men den kan jeg godt undvære - måske laver jeg en selv på et tidspunkt. Jeg bruger den til at skære rugbrød, men den er også god til hvidkål og alt muligt andet.

 

Denne gokart er i perfekt stand - de er sikkert bare blevet trætte af den eller for store til den. Min ældste er dog lige den rette størrelse, og vi bor på en lukket vej med et lille grønt bilfrit område på den ene side, så der er rig mulighed for at køre stærkt lige her :-) Det var godt, de havde ladcyklen med på tur, da den jo ikke var lige til at slæbe hjem ellers :-D


Det er selvfølgelig lidt den forkerte sæson til vandpistoler (eller kanoner, nærmere), men så er de der til næste år :-)

Lillebror blev helt vildt glad for denne vogn, som han drøner rundt med alt muligt i, her en ufatteligt afslappet Agge :-) Den fejler ingenting, men kunne da godt bruge et lag maling, hvis man gad ;-)

Kommentarer

Hej søde Sisse - kender du Storskrald.dk? Det er en ordning hvor man kan efterlyse og sætte ting til storskrald virtuelt, og så kan folk som dig (og mig) hente det hos andre - lige netop det vi skal bruge. Prøv at kigge derind! Jeg har en skænk til afhentning derinde lige nu... smart. Og tak for tippet med hvidkål i rugbrødsskæreren - har lige nuppet en billigt i en genbrugs, da jeg selv er begyndt at bage!

Kh M

PS hvor er Maisha blevet fin

tak maja! ja, jeg kender den godt, men har ikke brugt den - men det er supersmart! måske jeg egentlig skulle lave en liste over den slags - der er jo også freecycle, og flere andre steder...
men tit kræver det jo lige at man har en bil, tænker jeg, eller adgang til en?

Tilføj kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.