Back to top

Den skjulte plast

Plastikken i dit køkken, som tidligere omtalt, er nem at se - men hvad med den skjulte plastik på indersiden af dine dåser med mad? Den er nemlig endnu værre end alt det andet...

Mange konservesdåser er belagt med lak indeni. Du kan se det, når dåsen er skyllet - så ser den hvid eller farvet ud, og metallet kan ikke ses.

Den epoxyphenol-lak, som dåserne lakeres med, indeholder stoffet bisphenol A og det er et af de værste, da det er kraftigt hormonforstyrrende. Læs mere her. Lakken påføres for at undgå bla. udsivning af tin fra dåserne, og bisphenol A siver så ud i dåsens indhold.  Du kan også læse en amerikansk artikel om emnet her, hvor nogle interessante (og uhyrlige) detaljer fremkommer om industriens magt.

I førnævnte link kan du læse alt om hvorfor det er skidt, så jeg vil herefter koncentrere mig om hvad man kan gøre for at undgå det.

Tjek dåserne
Hold øje med om de dåser, du køber, er lakerede. Hvis du er usikker, skriv eller ring til producenten. Jeg ved ikke om der er forskel på økologiske eller konventionelle dåser i denne henseende, men mistænker at der ikke er. Jeg vil dog kontakte fx Urtekram og spørge dem snarest, da de sikkert har tænkt over det, men jeg regner ike med at discount-økologien er så meget bedre end 'de andre'.

Køb frost i stedet for dåser
Undersøg om man kan købe frosne udgaver af det, du plejer at købe på dåse. Ikke bare undgår du dåserne, men du sparer også miljøet. Frosne varer indeholder oftest også flere næringsstoffer end dåser. Plejer du fx at købe dåsemajs, kan du få et supergodt økologisk alternativ på frost uden merpris (så undgår du også sukkerlagen).

Lav selv maden
Plejer du at købe flåede/hakkede tomater på dåse, kan du prøve selv at lave dem af friske tomater i stedet. Sure, det tager længere tid, men så ved du præcis hvad der er i, ikke? Og forresten, så er det da også lidt sørgeligt, at vi gennemsnitligt bruger omkring 15 minutter på madlavning nu om dagen, mod 1-1½ time for et par årtier siden, synes jeg. Du kan evt. lave større portioner ad gangen og fryse ned eller henkoge.

Køb ting på glas
Mange ting kan købes på glas i stedet for dåse. Bemærk dog her, at mange producenter bruger plast-belægning på indersiden af skruelågene - spørg producenten hvad det er lavet af. Urtekram laver mosede tomater på flasker, som nemt kan bruges i stedet for en dåse hakkede tomater, og deres puré kan også snildt bruges på samme måde (ingen plast i låget).


En sidste ting om dåser: mange steder pakkes de af illegale immigranter, som lever under fuldstændig horrible forhold uden rent vand og toiletfaciliteter og får slaveløn. For mere information om den slags kan jeg varmt anbefale Felicity Lawrence's to fremragende bøger "Not on the label" og "Eat your heart out".

Tilføj kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.