Back to top

Blebukser af uld

blebuks på2Jeg bruger stofbleer til Falke, som back up til EC, og udenpå dem bruger jeg hjemmestrikkede blebukser af uldgarn. Uld er smart, fordi lanolinen i uld danner sæbestoffer, når det kommer i forbindelse med urin. Bukserne skal derfor bare tørre, når de er blevet våde og kun vaskes en gang imellem.

Jeg har lavet mine efter en opskrift i Katrine Rudolphs dejlige bog "Et liv med tid til livet", som jeg har modificeret lidt.


Du skal bruge:

  • 50-100 g to-tråds uldgarn. Det SKAL være ubehandlet (men gerne farvet), da det ellers ikke holder tæt - dvs. ingen superwash!
  • Pinde str. 3

Du kan også gerne bruge 3-tråds garn på pind 4½, men sørg så for at strikke efter en str. mindre, end du ellers ville skulle bruge!
En lidt dyrere luksusbuks fås ved at bruge 2 tråde indiecita alpaca på pind 4½. Den filter let ved vask på uldprogram og tørring på radiator og holder fantastisk tørt!!
Str. small (medium) large (x-large)

blebukser1Slå 72 (84) 96 (108) masker op. Strik 2 cm dobbelt rib (2 ret, 2 vrang). Strik herefter glat eller ret - jeg anbefaler ret, da det giver en tættere buks. Strik til arbejdet måler 8 (10) 12 (14) cm. Begynd nu at tage ind ved at strikke 3. og 4. maske sammen på hver pind. Du kan gøre buksen tættere ved at strikke med to tråde på de midterste 20 (26) 32 (38) masker. Luk af, når der er 3 masker tilbage.
På billedet har jeg lavet ribstykket længere, men jeg vil gøre det som beskrevet ovenfor på de næste.


blebukserSy bukserne sammen ved at folde dem på langs ret mod ret og sy med kastesting. Fold derefter spidsen op og sy sammen til benene. Pas på, at de ikke er for stramme, da de kan snære, eller løse, da de så er utætte. Lav dem evt. løse og sy en tynd elastiktråd i benhullerne. Disse kan i øvrigt reguleres nemt, i takt med at barnet vokser, hvis højden stadig passer, ved at pille lidt af syningen op..
Sy en tynd elastiktråd i ribkanten foroven, og du er nu færdig.


blebuks påHusk at give bukserne en lanolinkur inden brug og 1 gang hver uge den første måneds tid. Herefter skal de kun vaskes, hvis der kommer lort på, eller de begynder at lugte af tis (varer længe!) Efter hver vask gives lanolinkur.

Jeg tørrer mine på radiator, hvorved de også filter lidt. Det synes jeg selv er smart. Hvis du ikke synes det, kan du bare tørre dem på stativ.

Bukserne på det øverste billede er strikket af to nøgler Indiecita alpaca i forskellige farver.

Kommentarer

Jeg har en del 100% Alpaca fra Drops. Det er til ca pinde 3.
Skal jeg bruge dobbelttråd for at få det rigtig tæt?

Mvh Heidi

ja, det ville jeg gøre! og så vaske i lidt varmt vand og tørre på radiator, så det filter lidt.

Den er lige ud af landevejen.

Jeg har haft lidt problemer med benene i buksen (har en dejlig robust baby), men er kommet på den løsning, at lave et halvt bukseben, så det slutter tæt til benet.

Når jeg har syet buksen sammen, laver jeg fire masker i samlingen, (oppe i "hjørnet"), strikker ribstrik, samtidig med jeg tager en maske ud i slutningen af hver pind. Frem og tilbage, indtil benet er blevet langt nok, lukke af, og vupti:o) Ingen synlig stofble tiltrods for de lækre lår;o)

Mvh
Christina

hvor er det bare smart, christina!! det er virkelig en god løsning! kan du ikke lige skrive det i kommentarfeltet på den vejledning, der hedder "trekantbukser med ben" også?

Tilføj kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.