Taiwanese back carry
Denne måde at bære på ryggen benyttes i Asien, vistnok Taiwan, og er utrolig behagelig for begge. For de helt små har den den fordel, at de har benene inde i viklen. Falke her kan godt lide at rejse sig, og det kan han gøre på en helt sikker måde i denne stilling. Han kan endda falde i søvn uden problemer og bare få pakket hovedet ind i viklen. Han er her næsten 5 mdr, men jeg ville kunne have puttet ham i denne stilling fra ca. 3 mdr, tror jeg. Den kræver, at barnet har god hovedkontrol og at viklen er af en rimelig bredde og mindst 5 m lang til en person af alm. størrelse - dvs. længde 6 eller 7 eller large, afhængig af mærke. Denne smukke vikle er en Tamvikle fra www.hekon.dk , som er min favorit. (Jeg beklager i øvrigt blitz-lysene i vinduet - vi tænkte os vist ikke lige om
)
Hvis du er rutineret i at få din baby om på ryggen og bruger en anden metode, skal du bare springe de første trin over. Det vigtige er, at du får baby derom og har stoffet godt oppe i nakken - og at baby sidder så højt, at han kan se over din skulder!
| Bred din vikle ud på en sofa eller seng og læg babyen på, således at der til højre for ham er ca. 1½ m vikle og resten af længden til venstre. Læg ham, så den øverste kant er ved hans nakke. |
![]() | Tag fat i viklens kant og rul den lidt ned over babys skuldre. Tag nu fat i hans overarme fra neden med krydsede arme, mens du således holder fast i viklen og baby samtidig. Næste trin er at svinge baby om på ryggen, og det har jeg altså ingen billeder af, da mit digitalkamera skal gøre sig klar i flere sekunder mellem billeder, og det skal helst ske i en hurtig, glidende bevægelse - det er altså ikke lige til at stoppe op med en bebs i luften, mens man venter på kameraet Derfor beskriver jeg det lige: |
| Som hvis du skulle tage en rygsæk på svinger du nu baby om på ryggen, mens du holder som beskrevet i hans overarme, ved at svinge den arm, som er øverst i krydset over dit hoved. Du skulle nu gerne ende med at stå med et godt greb om begge babys arme hen over dine egne skuldre. Hold godt fast! Hm, jeg bliver vist nødt til at lave et videoklip med det her, hva??? |
| Nu hiver du den korte ende af viklen over din venstre skulder. Den lange ende skal IKKE over din højre som i en rygsæk, men under din arm. Men før du gør mere ved det, skal du sørge for, at baby er pakket ordentligt ind i viklen for neden. Det vil for en rigtig bred vikle som denne sige, at den går under hans fødder. En smallere vikle skal gå godt ind under babys numse, så han ikke kan rutche ud forneden, mens du binder færdig. | |
| Nu har du den ene side af viklen over venstre skulder og den anden under din højre arm. Den korte ende putter du ind mellem dine knæ og holder den fast. Den lange ende stikker du ind under den korte og fører ud mod højre igen. Der er altså ingen knude her. Hvis du føler dig mere tryg, eller har med en sprællemand at gøre, kan du her godt binde en knude. Sørg altid for at stramme stoffet godt til undervejs, også i kanterne, for at få den bedste komfort og sikkerhed. | |
| Nu skal den lange ende OVER din højre skulder. Omme på ryggen skal stoffet så bredes godt ud over baby fra nakke til fod/numse. Du lægger først den lange ende over skulderen og får så fat i stoffets øverste kant med begge hænder (venstre hånd fra neden) og hiver opad. Dette kan være ret tricky, så hav en hjælper klar den første tid! | |
Hehe, godt ansigtsudtryk, hva? : Når stoffet er bredt godt ud, strammes det til, især i kanterne. Nu skal enden så føres frem igen og bagom den korte ende, før den igen føres ud til siden (altså mod venstre). Jeg gør det, at jeg tager den korte ende ud fra mine knæ og vikler den anden rundt om, før jeg så igen sætter den korte ende fast mellem knæene. | |
| Altså sådan her... | |
| Så fører du enden bagom baby igen. Denne gang kan den ikke nå så højt op, men han sidder også godt sikkert for oven nu. Hvis hans fødder er ude har du især brug for denne ekstra støtte forneden, men det er også rart til en som Falke, da han godt kan lide at stå i viklen. | |
Frem og bagom den korte ende igen (altså, nu er de jo begge korte, men du ved, hvad jeg mener
| |
| Her binder jeg så en knude i siden. Den sidste omgang bag om ryggen har jeg ikke hevet op om Falke. | |
| Sådan ser resultatet ud forfra. Altså, den vinder nok ingen skønhedskonkurrencer, men den er meget behagelig. Når den er bundet godt og bredt ud foran som her, føler jeg faktisk heller ikke det store tryk på brysterne. | |
| Og sådan ser det ud fra siden. Du kan se, at hans fødder er godt pakket ind. og at stoffet går godt op bag ham. Man kan selvfølgelig godt hive hans arme op over, hvis han gerne vil lege med noget (eller hive mor i håret, av), men Falke klarer det fint sådan her og sidder i hvert fald meget sikkert. | |
| Her er han så faldet i søvn deromme, og så hiver jeg den ene side af viklen ind over hans hoved for at støtte. Jeg kan godt selv gøre det, men hvis det er svært, skal du måske have en hånd. Er der ingen i nærheden kan du måske lægge et tørklæde bagom babys hoved og binde foran på brystet, med den ene ende over skulderen og den anden under den anden. | |
| Et billede mere af sovende Falke. Han er rutchet lidt til siden, da han faldt i søvn, hvilket er fint, men det er ikke rart at bære en vågen baby sådan. Sørg for at han sidder lige, mens du hiver de to første lag stof over ham, ved at rette på hans fødder, så de er midt på din ryg. |


Derfor beskriver jeg det lige:

Hej Maisha. Tack for en
Tor, 06/23/2011 - 07:44 — maria (ikke efterprøvet)Hej Maria, Tak for det Ja,
Tor, 06/23/2011 - 08:55 — sisseHej Maria,
Tak for det
Ja, den er superflot! Det er en Tam-vikle fra www.hekon.dk.
Indsend kommentar