Slyngeponcho

 
 

Jeg fik i går syet mig et stykke overtøj, som jeg kan bruge til rygbæring! Det havde jeg manglet, da min jakke desværre ikke kan bruges, og jeg vil så gerne have ham deroppe af og til.

Jeg havde noget stof liggende - noget ret flot uld, som er blødt og varmt, samt en del fleece. Det tog mig vel ca. 1 times tid at sy ponchoen. Jeg skriver her, ved siden af billederne, hvilke mål jeg brugte til mig selv. Man skal gøre den større, hvis man selv er større end mig (jeg omtales som 'smølf' af en af mine veninder, så det siger jo det hele Wink) eller hvis man bare vil have en mere rummelig poncho - den blev lidt stram, men det foretrækker jeg også, da der så ikke kommer så meget kulde ind nedefra, hvilket ellers kan være problemet med ponchoer.

 

 

 pc3Sådan her ser den færdige poncho ud, uden barn under. Nogle poncho ser åndede ud, når man ikke har baby på, så det ville jeg gerne undgå med denne her. Som det ses, har jeg lavet den temmelig lang for at gøre den så varm som muligt. Jeg lavede også et tørklæde, der passer til, fordi det er nødvendigt, og jeg havde stof til det Smile
pc4

 ... og sådan ser den ud bagfra, når man ikke har baby i.

Og nu til syningen:    

spc1

Klip et stykke stof i en slags pyramide-form - fladt og smalt foroven og bredere forneden. Jeg havde ikke en fuld stofbredde, så min er i alt 96 cm forneden (med 2x1,5 cm sømrum) og 43 cm foroven. Fra top til bund er den 81 cm.

Mål dig selv fra skulder/hals og ned til fingerspidserne og læg så evt. 15 cm til for at finde stoflængden - den kravler noget op, når du har baby inden under. Er du større end en smølf, skal den være bredere, både for oven og forneden. Prøv evt. med 50 cm for oven og 140-150 cm forneden. Lav et stort sømrum, hvis du er i tvivl om størrelsen!

Sy stoffet sammen i siderne (de skrå). Skal den være foret, sy så et identisk stykke i foerstof (gør det 3-5 cm kortere, så det ikke vil ses forneden under brug).   

spc2

Hvis du laver den med foer, skal du lægge de to stykker sammen ret mod ret, den ene inden i den anden, og sy sammen i halskanten. 

Laver du den uden foer, skal du bare bukke halskanten om og sy en stikning.

Lav også et ombuk for neden og sy en stikning. 

spc3 Jeg lavede som sagt en slags tørklæde til den. Det er godt 40 cm bredt og 150 cm langt. Det kunne godt være længere, hvis man havde mere stof.
pc1Sådan ser den ud i brug, med Falke på maven. Den kommer ret langt op i nakken, hvilket jeg synes er dejligt, så baby ikke bliver kold. Hvis man synes den kommer for langt op, kan man gøre halshullet bredere. Bemærk i øvrigt, at den bæres, så sømmene er midt for og dermed går lidt ned i en spids foran og bagpå, både forneden og ved halsen!
pc2Sådan ser den ud med baby på ryggen! Han burde sidde lidt højere end her, men han har altså ikke problemer med at kunne se over kanten. Hvis han faldt i søvn, ville jeg bruge tørklædet til at binde hans hoved ind til mig for støtte. 

 

Indsend kommentar

Skriv her, hvis du har noget på hjerte :-)
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Image links with 'rel="lightbox"' in the <a> tag will appear in a Lightbox when clicked on.
  • Image links from G2 are formatted for use with Lightbox2
  • Image links with 'rel="lightshow"' in the <a> tag will appear in a Lightbox slideshow when clicked on.
  • Links to HTML content with 'rel="lightframe"' in the <a> tag will appear in a Lightbox when clicked on.
  • Links to video content with 'rel="lightvideo"' in the <a> tag will appear in a Lightbox when clicked on.
  • Links to inline or modal content with 'rel="lightmodal"' in the <a> tag will appear in a Lightbox when clicked on.
  • Du kan bruge PHP kode. Du skal inkludere <?php ?> mærker.
  • Textual smileys will be replaced with graphical ones.

Yderligere information om inddataformater

Type the characters you see in this picture. (verify using audio)
Type the characters you see in the picture above; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.