Om mig

File 201Jeg hedder Sisse, er gift med Morten og mor til to fantastiske drenge fra '03 og '06. Vi er hjemme, og hjemmelavede Wink Hjemmefødte, hjemmepassede, hjemmeunderviste og hjemmearbejdende, og vi elsker hjemmelavet og gør-det-selv. Men det betyder altså ikke at vi altid er hjemme Wink

Mine børn er omdrejningspunktet, og jeg bruger meget tid sammen med dem - på kreative projekter, kemi-eksperimenter, ture i naturen eller til kultursteder og -arrangementer, læsning, computerspil (eller andre spil) og alt muligt andet Smile Hvis du synes hjemmeundervisning lyder spændende, kan jeg anbefale dig et kig på  frilæring.dk, som jeg har sammen med Morten.

Men de har slet ikke tid til mig hele tiden, mine søde drenge Wink Og derfor har jeg (mere og mere) tid til håndarbejde, og til at dele denne passion med andre herinde. Jeg har lavet håndarbejde siden jeg var ganske lille. Interessen har jeg arvet fra min mor samt bedste- og oldemødre, som har lært mig mange ting og inspireret mig med deres smukke kreationer. Mange af deres broderier hænger på mine vægge, deres striktrøjer varmer mine drenge, og min mor forsyner os med tøj af al slags Smile Nu om dage bruger jeg oftere tid på strik og hækling end syning, fordi det er nemt at lave mens man fx sidder sammen med ungerne foran fjerneren Wink Jeg finder de fleste af de mønstre jeg bruger via www.ravelry.com, som jeg slet ikke kan undvære, eller laver dem selv. Efterhånden får jeg mere tid alene hvor jeg kan sidde ved symaskinen, og der skal nok komme mere fra den kant de kommende år.

Jeg brænder for amning og hjælp til kvinder, der gerne vil amme, og derfor startede jeg i 2007 sitet ammenet.dk. Jeg har senere uddannet mig som Leader (ammevejleder) hos den internationale organisation La Leche League.

Og så er der jo dyrene, som jeg elsker Smile Vi har 5 katte og 2 hunde, og jeg kan slet ikke forestille mig at leve uden dyr. Vores familie er generelt meget dyreinteresseret, og vi elsker en skovtur med jagt efter rævehuler og uglegylp, eller at se dyreprogrammer sammen - DRs mange gode programmer kan anbefales Smile

Jeg lavede denne side i 2007 for at dele ud af mine idéer og erfaringer med håndarbejde, hjemmepasning og meget andet, og den gode respons har været hjertevarmende Smile Jeg håber at den fortsat kan inspirere, som jeg selv er blevet det af de mange svar, samt lignende sider.



Mange kærlige hilsner,
Sisse

 

Information om deltagelse i Amazon's Associates Programme

Først på engelsk:

Maisha.dk is a participant in the Amazon Europe S.à r.l. Associates Programme, an affiliate advertising programme designed to provide a means for sites to earn advertising fees by advertising and linking to Amazon.co.uk.

Oversat til dansk betyder det:

Maisha.dk deltager i Amazon Europe S.à r.l. Associates Program, et affiliate program designet til at give mulighed for reklameindtægter gennem reklame for og link til Amazon.co.uk.