Har du råd til at passe hjemme?
Jeg snakker tit med kvinder, som faktisk slet ikke har lyst til at skulle arbejde, når deres børn er små. Det gør ondt i mig hver gang, for jeg har selv valgt at være hjemme hos mine. Jeg synes alle, der har lyst, skal have mulighed for at være hjemme med deres børn, så længe de trives med det.
Men det er jo ikke nemt, for hvad med økonomien? Har man råd til at passe hjemme?
Forleden sagde en veninde til mig "Har man råd til at lade være?" Og nej, det har jeg i hvert fald ikke. Men jeg, og mange andre der har truffet samme valg, har også valgt at leve på en måde, som mange ville finde utroligt beskeden.
I vores samfund opfordres vil til forbrug dagen lang. At leve indenfor sine egne midler er nærmest uhørt, og man griner af folk, der sparer op, INDEN de bruger pengene. Reklamer for lån omgiver os, og jeg ved af personlig erfaring, hvordan det er at være forgældet.
Men det kan faktisk lade sig gøre at klare sig med mindre! Det kan lade sig gøre at have et køkken, der er gammelt men funktionelt. Det kan lade sig gøre for rigtig mange at tage offentlig transport i stedet for at have 1 eller endda 2 biler. Hvis ikke man bor langt ude på landet er bil mange steder ikke strengt nødvendig. Og hvis du passer hjemme er den måske slet ikke? Er det også nødvendigt at tage på ferier i udlandet? Måske kan man låne et sommerhus meget billigt eller gratis, og måske har man bare slet ikke så meget brug for at komme væk, når man ikke lever et stresset liv med for lidt tid til det hele.
Her følger nogle punkter, hvor du måske kan spare penge, hvis du passer hjemme i stedet for at have børn i institution, mens du arbejder:
Institutionspladser
Det er jo fundamentet for, at du kan arbejde, at nogen passer dine børn imens. Medmindre du er så heldig at have en bedstemor i nærheden, som ikke selv arbejder og gerne er sammen med dine børn, mens du arbejder, så er dine børn i institution eller dagpleje. En plads der koster vist i gennemsnit 2500,- for børn under 3 år og 1500 for børn mellem 3 og 6 år. Hvis nu vi siger, at du har en af hver alder - så bruger du 4000, - om måneden på institution. Dem ville du spare, hvis du gik hjemme.
Prøv at lave en beregning for din egen situation for at se, hvor meget du sparer på institution, hvis du hjemmepasser.
Bil
Har I brug for at have en bil? Har I brug for 2? Hvis I har to biler, kan den ene måske spares væk, hvis du går hjemme. Man kan sagtens tage bus og tog med små børn, og nogle synes endda det er nemmere end at køre i bil, fordi de kan lave mere for at underholde sig på en tur med tog, end i en bil. Det er mindre stressende at vide, at man når som helst kan gå på toilettet i toget, få en mad eller en babs uden at skulle holde ind til siden osv. Hvis du bor lidt isoleret eller et sted, hvor den offentlige transport er dum, kan du måske ikke undvære bilen, men hvis du ikke skal af sted i den hver dag, kan du i hvert fald spare en del benzinudgifter. En bil koster vel typisk mindst 2-3000 i faste udgifter til forsikring o.l. om måneden, og så er der måske afdrag. Derudover kommer benzinen.
Prøv at lave din egen beregning på, hvor meget du kan spare på transport, hvis du passer hjemme.
Nem mad
Hvor meget af Jeres mad er hjemmelavet? Mange mennesker er nødt til at benytte sig af halv-fabrikata og færdiglavet mad/brød, fordi de simpelthen ikke har tid til at lave alting selv. Men det kan man godt gøre, når man passer hjemme, for man kan lave meget sammen med ungerne i køkkenet. Det giver dem også en god forståelse for mad og sundhed at inddrage dem i maden, og dermed også i indkøbet! De lidt større børn kan hjælpe med at finde ud af en madplan og hvad man så skal købe ind. Alene det at man bager sit eget brød kan spare mange penge - de der poser med boller fra supermarkedet koster jo ofte 15,- for en pose med ca. 6-7 bolleder. Jeg regnede ud, at jeg bruger ca. 25 kr på at bage økologiske boller med speltmel og havregryn, og der er så svarende til mindst 3 poser u-øko. købeboller, som i øvrigt ikke smager nær så godt, og heller ikke mætter nær så meget. At have tid til at lave tingene selv fra bunden er også sundere, fordi man så springer en masse tilsætningsstoffer over - de er jo ikke kun i slik, altså!
Kommer du tit til at skulle bruge penge på frokost, når du er på arbejde? En sandwich koster nemt 30-40 kr, og til den skal du så have noget at drikke. En hjemmelavet sandwich koster ikke engang det halve og er mindst lige så lækker, og der er vand i hanen.
Er du rigtig sent hjemme nogle dage, hvor det så ender med en dyr omgang take out? Fyld fryseren op med hjemmelavet mad, som du kan tage op aftenen før og tø op i køleskabet, og så lige varme, når du er hjemme. Købe-pommes frites kan erstattes med hjemmelavede - når du alligevel har gang i ovnen en dag til pommes, laver du bare en plade mere, som får lidt kortere tid, og fryser ned. For økologiske pommes frites kan det give en kæmpebesparelse - en pose frosne øko. koster måske næsten 20,- for 700 g, mens du kan få det dobbelte for 12,- i friske kartofler fra Årstiderne.
Hvis då har mere tid, kan du måske også dyrke noget mad selv? Måske har I have, hvor du kan indrette en urtehave for billige penge og være selvforsynende i en eller anden udstrækning? Måske er en investering i et drivhus (evt. brugt) tjent ind i løbet af en sommer og gratis året efter.
Prøv at se på, hvor meget færdig mad du køber hver måned, og regn ud hvor meget du kan spare ved at lave al Jeres mad selv.
Planlagt indkøb
Hvis du ikke skal rende i Brugsen hver dag for at købe det, du lige skal bruge til aftensmaden den dag og i stedet planlægger dine indkøb og handler fx 2 gange om ugen, kan du spare penge! Lav en madplan, så du ved hvad I skal bruge på forhånd. Tag hensyn til, at du fx den ene dag skal bruge en halv bakke champignons og planlæg en ret med champignons til dagen efter også - det er træls at smide mad ud. Lav dobbeltportioner og frys ned (husk at kun halvdelen af maden så skal på bordet, for stiller man en gryde ind med dobbelt så meget mad, har man en tendens til at spise mere, end man ellers ville), og smid aldrig rester ud - når du har rester fra 3-4 dage kan I have restemadsaften med 4 forskellige retter at vælge imellem for ungerne. Dette kan herhjemme spare os for aftensmad ca. 1 dag om ugen.
Prøv at se på, hvor meget på bon'en der egentlig var noget, du havde brug for og beregn, hvor meget du kan spare ved at være mere organiseret, når du køber ind.
Køb stort og på nettet
Hvis du ved, at du har en tendens til at gå amok når du handler og købe alt muligt ekstra, så prøv at få leveret så meget som muligt. www.aarstiderne.com kan varmt anbefales til frugt og grønt, men deres kolonial er ret dyrt. Der findes efterhånden mange andre butikker som Årstiderne, der leverer frugt og grønt - søg på nettet efter den, der passer dig.
www.nettorvet.dk skulle være godt, når man gerne vil have leveret, og ellers har flere supermarkeder også en ordning med levering en gang ugentligt.
Hvis du kan komme til det, kan du også blive medlem af en indkøbsforening, eller starte en selv. Du kan læse hvordan på denne side. En momsregistreret indkøbsforening køber ind til en gros pris, og med moms kan man stadig spare omkring 25-30% på de fleste varer.
Brug noget tid på at kigge efter tilbud, men lad være med at falde i fælden med unødvendige varer, fordi de er billige! Altså, hvis der er tilbud på toiletpapir eller ting, du altid har brug for, er det en rigtig god idé at købe stort ind, men hvis der er 3 l cola på tilbud, skal du måske lige overveje det...
Husk lige, at det jo ikke er sådan, at en pose slik i ny og næ ødelægger dit budget - men en pose slik hver eneste dag er ikke godt for hverken din økonomi eller din sundhed. Lav dit eget slik - læs mere under opskrifter på mad.
Prøv at regne lidt på, hvor meget du kan spare, hvis du skærer de unødvendige ting væk, køber stort ind eller er med i en indkøbsforening.
Tøj
Når man ikke går på arbejde, har man ikke det samme behov for 'præsentabelt' tøj. Det betyder IKKE, at du skal gå rundt i gamle klude eller farmor joggingsæt! Det betyder bare, at du ikke behøver at have så fantastisk mange sæt at vælge imellem.
Du kan også købe brugt og spare mange penge! Genbrugsforretninger bugner af tøj, der måske kan bruges som det er, eller lige skal sys lidt om, hvis man kan den slags. Ellers er der de senere år gået mode i genbrug, og du kan nu købe nærmest nyt tøj til genbrugs-priser på fx www.trendsales.dk, hvor der er tøj til både små og store. det er dog ikke lige så billigt som en alm. genbrugsforretning, men det er da meget billigere end butikkerne.
Du kan også sy selv og spare masser af penge. Det gør jeg, og jeg elsker at vide, at jeg ikke har nøjagtig det samme på som alle andre.
Det er også fedt at arve. Jeg har en utrolig masse tøj, som jeg arver fra veninder med ældre børn, eller tøj til mig selv, som de bare ikke får gået med. Nogle gange syr jeg det lidt om.
At arve/købe genbrug/sy selv er ikke bare godt for pengepungen - det er også godt for miljøet, da det sparer ressourcer. Tænk på, hvordan tøj kommer hertil fra Kina i store forurenende skibe. Og tænkt også på de kinesiske arbejdere, som ofte får en slavelignende løn for at holde omkostningerne nede, så vores tøj ikke skal være for dyrt, og i øvrigt nærmest ingen rettigheder har.
Prøv at kigge på dine udgifter til tøj og regne på, hvor meget du kan spare ved at gå hjemme.
Pasningstilskud til egne børn
I nogle kommuner gives der tilskud til pasning af egne børn. Det varierer i størrelse. Her hvor jeg bor i Helsingør kommune, kan man få 6.600,- for børn under 3 år, og 3.300,- for børn mellem 3 og 6 år. Det kan dog kun gives i 1 år. I Københavns kan man blive ansat som privat dagplejer for sit eget barn under 3 år, samt et andet barn under 3. Hvis du fx har 2 børn under 3 år kan det være en god idé. Hvorvidt det er nemt at passe et andet barn ved siden af sit eget/sine egne kan jeg ikke tale med om, men jeg ville nok ikke vælge det selv.
Hvis din kommune ikke giver tilskud til pasning af egne børn, kan du forsøge at finde andre forældre, der også gerne vil ændre på dette, og lægge pres på kommunen.
Fradrag
Hvis du vælger at være hjemme på fuld tid og slet ikke arbejder, får din partner hele dit fradrag. Det kan betyde en forhøjet udbetaling på et betydeligt beløb. Prøv at beregne, hvad det vil betyde i Jeres situation.
At arbejde delvist
Måske føler du ikke, at du vil trives ved at gå hjemme. I så fald kan du måske se på muligheden for at arbejde på en måde, så der er mulighed for, at din partner er hjemme i din arbejdstid. Det vil ofte være nemmest, hvis du selv planlægger din arbjedstid og fx arbejder hjemme. Det kan ikke anbefales at prøve at arbejde, mens du er alene hjemme med dine børn - de kan måske godt lege med hinanden eller underholde sig selv i kortere tidsrum, men det er ikke nok til et arbejde.
Jeg vil anbefale, at du sætter dig ned og laver en beregning på alle Jeres udgifter. det er sundt at se, hvad man egentlig bruger penge på, og det betyder ikke, at man skal leve asketisk men mere, at man skal se på, om de forskellige udgifter er noget, man egentlig værdsætter. Måske er det mere værd at leve et ustresset liv sammen med ungerne? Se om der er andre ting at spare væk end ovennævnte. Måske finder du ud af, at du faktisk har råd til at være hjemme, og ikke har råd til at lade være?
Men det er jo ikke nemt, for hvad med økonomien? Har man råd til at passe hjemme?
Forleden sagde en veninde til mig "Har man råd til at lade være?" Og nej, det har jeg i hvert fald ikke. Men jeg, og mange andre der har truffet samme valg, har også valgt at leve på en måde, som mange ville finde utroligt beskeden.
I vores samfund opfordres vil til forbrug dagen lang. At leve indenfor sine egne midler er nærmest uhørt, og man griner af folk, der sparer op, INDEN de bruger pengene. Reklamer for lån omgiver os, og jeg ved af personlig erfaring, hvordan det er at være forgældet.
Men det kan faktisk lade sig gøre at klare sig med mindre! Det kan lade sig gøre at have et køkken, der er gammelt men funktionelt. Det kan lade sig gøre for rigtig mange at tage offentlig transport i stedet for at have 1 eller endda 2 biler. Hvis ikke man bor langt ude på landet er bil mange steder ikke strengt nødvendig. Og hvis du passer hjemme er den måske slet ikke? Er det også nødvendigt at tage på ferier i udlandet? Måske kan man låne et sommerhus meget billigt eller gratis, og måske har man bare slet ikke så meget brug for at komme væk, når man ikke lever et stresset liv med for lidt tid til det hele.
Her følger nogle punkter, hvor du måske kan spare penge, hvis du passer hjemme i stedet for at have børn i institution, mens du arbejder:
Institutionspladser
Det er jo fundamentet for, at du kan arbejde, at nogen passer dine børn imens. Medmindre du er så heldig at have en bedstemor i nærheden, som ikke selv arbejder og gerne er sammen med dine børn, mens du arbejder, så er dine børn i institution eller dagpleje. En plads der koster vist i gennemsnit 2500,- for børn under 3 år og 1500 for børn mellem 3 og 6 år. Hvis nu vi siger, at du har en af hver alder - så bruger du 4000, - om måneden på institution. Dem ville du spare, hvis du gik hjemme.
Prøv at lave en beregning for din egen situation for at se, hvor meget du sparer på institution, hvis du hjemmepasser.
Bil
Har I brug for at have en bil? Har I brug for 2? Hvis I har to biler, kan den ene måske spares væk, hvis du går hjemme. Man kan sagtens tage bus og tog med små børn, og nogle synes endda det er nemmere end at køre i bil, fordi de kan lave mere for at underholde sig på en tur med tog, end i en bil. Det er mindre stressende at vide, at man når som helst kan gå på toilettet i toget, få en mad eller en babs uden at skulle holde ind til siden osv. Hvis du bor lidt isoleret eller et sted, hvor den offentlige transport er dum, kan du måske ikke undvære bilen, men hvis du ikke skal af sted i den hver dag, kan du i hvert fald spare en del benzinudgifter. En bil koster vel typisk mindst 2-3000 i faste udgifter til forsikring o.l. om måneden, og så er der måske afdrag. Derudover kommer benzinen.
Prøv at lave din egen beregning på, hvor meget du kan spare på transport, hvis du passer hjemme.
Nem mad
Hvor meget af Jeres mad er hjemmelavet? Mange mennesker er nødt til at benytte sig af halv-fabrikata og færdiglavet mad/brød, fordi de simpelthen ikke har tid til at lave alting selv. Men det kan man godt gøre, når man passer hjemme, for man kan lave meget sammen med ungerne i køkkenet. Det giver dem også en god forståelse for mad og sundhed at inddrage dem i maden, og dermed også i indkøbet! De lidt større børn kan hjælpe med at finde ud af en madplan og hvad man så skal købe ind. Alene det at man bager sit eget brød kan spare mange penge - de der poser med boller fra supermarkedet koster jo ofte 15,- for en pose med ca. 6-7 bolleder. Jeg regnede ud, at jeg bruger ca. 25 kr på at bage økologiske boller med speltmel og havregryn, og der er så svarende til mindst 3 poser u-øko. købeboller, som i øvrigt ikke smager nær så godt, og heller ikke mætter nær så meget. At have tid til at lave tingene selv fra bunden er også sundere, fordi man så springer en masse tilsætningsstoffer over - de er jo ikke kun i slik, altså!
Kommer du tit til at skulle bruge penge på frokost, når du er på arbejde? En sandwich koster nemt 30-40 kr, og til den skal du så have noget at drikke. En hjemmelavet sandwich koster ikke engang det halve og er mindst lige så lækker, og der er vand i hanen.
Er du rigtig sent hjemme nogle dage, hvor det så ender med en dyr omgang take out? Fyld fryseren op med hjemmelavet mad, som du kan tage op aftenen før og tø op i køleskabet, og så lige varme, når du er hjemme. Købe-pommes frites kan erstattes med hjemmelavede - når du alligevel har gang i ovnen en dag til pommes, laver du bare en plade mere, som får lidt kortere tid, og fryser ned. For økologiske pommes frites kan det give en kæmpebesparelse - en pose frosne øko. koster måske næsten 20,- for 700 g, mens du kan få det dobbelte for 12,- i friske kartofler fra Årstiderne.
Hvis då har mere tid, kan du måske også dyrke noget mad selv? Måske har I have, hvor du kan indrette en urtehave for billige penge og være selvforsynende i en eller anden udstrækning? Måske er en investering i et drivhus (evt. brugt) tjent ind i løbet af en sommer og gratis året efter.
Prøv at se på, hvor meget færdig mad du køber hver måned, og regn ud hvor meget du kan spare ved at lave al Jeres mad selv.
Planlagt indkøb
Hvis du ikke skal rende i Brugsen hver dag for at købe det, du lige skal bruge til aftensmaden den dag og i stedet planlægger dine indkøb og handler fx 2 gange om ugen, kan du spare penge! Lav en madplan, så du ved hvad I skal bruge på forhånd. Tag hensyn til, at du fx den ene dag skal bruge en halv bakke champignons og planlæg en ret med champignons til dagen efter også - det er træls at smide mad ud. Lav dobbeltportioner og frys ned (husk at kun halvdelen af maden så skal på bordet, for stiller man en gryde ind med dobbelt så meget mad, har man en tendens til at spise mere, end man ellers ville), og smid aldrig rester ud - når du har rester fra 3-4 dage kan I have restemadsaften med 4 forskellige retter at vælge imellem for ungerne. Dette kan herhjemme spare os for aftensmad ca. 1 dag om ugen.
Prøv at se på, hvor meget på bon'en der egentlig var noget, du havde brug for og beregn, hvor meget du kan spare ved at være mere organiseret, når du køber ind.
Køb stort og på nettet
Hvis du ved, at du har en tendens til at gå amok når du handler og købe alt muligt ekstra, så prøv at få leveret så meget som muligt. www.aarstiderne.com kan varmt anbefales til frugt og grønt, men deres kolonial er ret dyrt. Der findes efterhånden mange andre butikker som Årstiderne, der leverer frugt og grønt - søg på nettet efter den, der passer dig.
www.nettorvet.dk skulle være godt, når man gerne vil have leveret, og ellers har flere supermarkeder også en ordning med levering en gang ugentligt.
Hvis du kan komme til det, kan du også blive medlem af en indkøbsforening, eller starte en selv. Du kan læse hvordan på denne side. En momsregistreret indkøbsforening køber ind til en gros pris, og med moms kan man stadig spare omkring 25-30% på de fleste varer.
Brug noget tid på at kigge efter tilbud, men lad være med at falde i fælden med unødvendige varer, fordi de er billige! Altså, hvis der er tilbud på toiletpapir eller ting, du altid har brug for, er det en rigtig god idé at købe stort ind, men hvis der er 3 l cola på tilbud, skal du måske lige overveje det...
Husk lige, at det jo ikke er sådan, at en pose slik i ny og næ ødelægger dit budget - men en pose slik hver eneste dag er ikke godt for hverken din økonomi eller din sundhed. Lav dit eget slik - læs mere under opskrifter på mad.
Prøv at regne lidt på, hvor meget du kan spare, hvis du skærer de unødvendige ting væk, køber stort ind eller er med i en indkøbsforening.
Tøj
Når man ikke går på arbejde, har man ikke det samme behov for 'præsentabelt' tøj. Det betyder IKKE, at du skal gå rundt i gamle klude eller farmor joggingsæt! Det betyder bare, at du ikke behøver at have så fantastisk mange sæt at vælge imellem.
Du kan også købe brugt og spare mange penge! Genbrugsforretninger bugner af tøj, der måske kan bruges som det er, eller lige skal sys lidt om, hvis man kan den slags. Ellers er der de senere år gået mode i genbrug, og du kan nu købe nærmest nyt tøj til genbrugs-priser på fx www.trendsales.dk, hvor der er tøj til både små og store. det er dog ikke lige så billigt som en alm. genbrugsforretning, men det er da meget billigere end butikkerne.
Du kan også sy selv og spare masser af penge. Det gør jeg, og jeg elsker at vide, at jeg ikke har nøjagtig det samme på som alle andre.
Det er også fedt at arve. Jeg har en utrolig masse tøj, som jeg arver fra veninder med ældre børn, eller tøj til mig selv, som de bare ikke får gået med. Nogle gange syr jeg det lidt om.
At arve/købe genbrug/sy selv er ikke bare godt for pengepungen - det er også godt for miljøet, da det sparer ressourcer. Tænk på, hvordan tøj kommer hertil fra Kina i store forurenende skibe. Og tænkt også på de kinesiske arbejdere, som ofte får en slavelignende løn for at holde omkostningerne nede, så vores tøj ikke skal være for dyrt, og i øvrigt nærmest ingen rettigheder har.
Prøv at kigge på dine udgifter til tøj og regne på, hvor meget du kan spare ved at gå hjemme.
Pasningstilskud til egne børn
I nogle kommuner gives der tilskud til pasning af egne børn. Det varierer i størrelse. Her hvor jeg bor i Helsingør kommune, kan man få 6.600,- for børn under 3 år, og 3.300,- for børn mellem 3 og 6 år. Det kan dog kun gives i 1 år. I Københavns kan man blive ansat som privat dagplejer for sit eget barn under 3 år, samt et andet barn under 3. Hvis du fx har 2 børn under 3 år kan det være en god idé. Hvorvidt det er nemt at passe et andet barn ved siden af sit eget/sine egne kan jeg ikke tale med om, men jeg ville nok ikke vælge det selv.
Hvis din kommune ikke giver tilskud til pasning af egne børn, kan du forsøge at finde andre forældre, der også gerne vil ændre på dette, og lægge pres på kommunen.
Fradrag
Hvis du vælger at være hjemme på fuld tid og slet ikke arbejder, får din partner hele dit fradrag. Det kan betyde en forhøjet udbetaling på et betydeligt beløb. Prøv at beregne, hvad det vil betyde i Jeres situation.
At arbejde delvist
Måske føler du ikke, at du vil trives ved at gå hjemme. I så fald kan du måske se på muligheden for at arbejde på en måde, så der er mulighed for, at din partner er hjemme i din arbejdstid. Det vil ofte være nemmest, hvis du selv planlægger din arbjedstid og fx arbejder hjemme. Det kan ikke anbefales at prøve at arbejde, mens du er alene hjemme med dine børn - de kan måske godt lege med hinanden eller underholde sig selv i kortere tidsrum, men det er ikke nok til et arbejde.
Jeg vil anbefale, at du sætter dig ned og laver en beregning på alle Jeres udgifter. det er sundt at se, hvad man egentlig bruger penge på, og det betyder ikke, at man skal leve asketisk men mere, at man skal se på, om de forskellige udgifter er noget, man egentlig værdsætter. Måske er det mere værd at leve et ustresset liv sammen med ungerne? Se om der er andre ting at spare væk end ovennævnte. Måske finder du ud af, at du faktisk har råd til at være hjemme, og ikke har råd til at lade være?

børnepasningspris
Ons, 01/09/2008 - 18:30 — Henriette (ikke efterprøvet)Pasning
Søn, 08/16/2009 - 12:46 — Heidi (ikke efterprøvet)hørt!!
Søn, 10/25/2009 - 22:35 — Anonymous (ikke efterprøvet)det lyder da spændende,
Tir, 10/27/2009 - 16:06 — sissePasning og pris
Tir, 12/08/2009 - 21:11 — Carina (ikke efterprøvet)Lyder så skønt..
Man, 02/08/2010 - 19:23 — Paula (ikke efterprøvet)hej paula, nej, vi spiser
Tor, 02/11/2010 - 15:05 — sisseuddannelse
Søn, 02/28/2010 - 11:45 — Anonymous (ikke efterprøvet)Hjemmegående husmor
Tor, 07/08/2010 - 14:42 — Helene (ikke efterprøvet)hej helene, mange tak for de
Tor, 07/08/2010 - 15:16 — sisseMen husk så også at der ikke
Tor, 01/12/2012 - 23:10 — Gæst (ikke efterprøvet)Men husk så også at der ikke er medtaget i regnestykket, at det ikke er fradragsberettiget....hvis du betaler topskat og skal af med 3250 pr mdr, skal du rent faktisk ud at tjene over 7000,-
Ovenstående var et svar til
Tor, 01/12/2012 - 23:14 — Gæst (ikke efterprøvet)Ovenstående var et svar til Heidi, som gjorde opmærksom på søskenderabat...
Ah Ja, der er mange ting,
Fre, 01/13/2012 - 09:06 — sisseAh
Ja, der er mange ting, der skal tænkes med!
Indsend kommentar